Om Klippen Misbrugscenter

Klippen yder døgnbehandling for alkohol- og stofmisbrugere.

Vi er godkendt til misbrugsbehandling efter Servicelovens §101 og Sundhedslovens §141. Vi er også godkendt som midlertidigt bofællesskab efter Servicelovens §107. Vi er godkendt til 15 beboere.

Klippen ligger i Vestsjælland tæt på et mindre landsbysamfund, kun 8 km fra Slagelse. Der er gode offentlige og direkte transportmuligheder til de fleste større byer i Danmark.

Der er masser af plads på Klippen. Vi har 1.200 m2 indrettet til beboelse, opholdsrum og værksteder, og der er 5.000 m2 have.

Klippen rummer enkeltværelser, som alle er indrettet hyggeligt med seng, skab, bord, stole og fladskærms-tv. Der er naturligvis sengetøj og håndklæder på alle værelser. Der er mulighed for at medbringe lille stereoanlæg og egen computer - der er trådløst internet.

Alle har adgang til fælles opholdsstue, spisestue, grupperum, samtalerum, rygerum, kreativitetsrum, computerrum og motionsrum.  

Klippen blev grundlagt i 2001.

Billeder

Top